DK ENG

Husk at værne om kroppens største organ



Lever, hjerte, lunger, nyrer, hvad er egentligt kroppens største organ?

Det er ingen af de førnævnte organer. For faktisk er det huden, der er kroppens største organ med et overfladeareal på ca. 1,5-2 m2.

Huden udgør ca. 5 pct. af kroppens samlede vægt og er vores ydre beklædning, der skal beskytte os. Hudens tykkelse varierer og er tykkest på håndflader og fodsåler, hvorimod huden på øjenlågene kun er 0,5 mm.

Til trods for, at huden er vores største organ, så er huden også ofte overset. Mange ser nemlig kun huden som en kappe, der skal beskytte os imod vind og vejr, men den har faktisk mange flere funktioner end det.

Vi skal derfor altid passe på vores hud. Den har nemlig stor betydning.

Døjer du fx. med uren hud, er det endda måske endnu vigtigere, at du tager god hånd om huden, fordi uren hud ofte kommer af, at huden eksempelvis er stresset.

Huden er vores ydre skjold
Vores hud består af tre primære lag: Epidermis (overhuden), dermis (læderhuden) og subcutis (underhuden), der alle har vigtige funktioner ift. at beskytte os. Huden fungerer som vores ydre skjold, der er med til at beskytte os fra f.eks. sygdomme og skader i forbindelse med tryk.

Overhuden består af flere hornlag og hudceller, hvor det yderste hudlag er det tyndeste, som beskytter mod ydre påvirkninger. Størstedelen af overhuden består af de almindelige hudceller keratinocytter. Derudover er der en mindre del af hudcellerne, som er farveceller, der danner melanin, som er med til at beskytte mod sollysets skadelige stråler.

Læderhuden består af et tæt lag bindevæv (kollagen), blodkar og følelegemer. Bindevævet har til formål at give vores hud styrke og elasticitet, blodkarrene forsyner vores overhud med næringsstoffer og ilt, imens følelegemerne registrerer følelser og berøring.

Når vi kommer helt ind til det inderste hudlag, finder vi underhuden, der består af blodkar, fedtvæv og bindevæv. Dette hudlag er varmeisolerende og fungerer som et energilager, der skal beskytte kroppen mod afkøling og stød.

Hudens mange funktioner
Vores hud har mange funktioner, hvorfor det er vigtigt, at vi værner og passer på den.

Huden er faktisk en del af kroppens immunforsvar, da den fungerer som et værn mod udefrakommende bakterier, vira og andre skadelige stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi tænker over, hvilke produkter vi putter på vores hud.

Overvej hvad du kommer på huden
Vi bombarderes af utallige cremer, salver og andre hudplejeprodukter, der ikke alle umiddelbart har en positiv effekt på vores hud.

Når vi kommer creme på huden, forsvinder nogle af stofferne fra cremen ind gennem huden og ind i kroppen. Uanset om det er en god eller dårlig creme, bliver dele af den optaget i vores blodbaner, hvor cremens stoffer cirkuleres rundt, ligesom det, vi indtager via føden, gør. Hvis en bodylotion indeholder kemikalier, som kan gennemtrænge huden, vil disse kemikalier altså blive optaget i kroppen, som om vi spiste dem.

Det er derfor vigtigt, at vi vælger vores hudplejeprodukter med omtanke for at give huden den optimale behandling.

Døjer man med uren hud, er det vigtigt, at man ikke vælger skrappe hudplejeprodukter til at bekæmpe urenhederne, da de kan gå hen og gøre mere skade end gavn.

Bakterierne på huden er nemlig en del af vores forsvar, og det kan derfor være en god ide at benytte milde og skånsomme produkter, der ikke har en kras og udtørrende effekt på huden, når man går til kamp mod uren hud.

Apropos skånsomme hudplejeprodukter, så består bl.a. LACTOClear hudplejeserien af milde produkter, der med blid og virksomme behandling målrettet bekæmper urenheder og bumser via den aktive og naturlige ingrediens LACTOPAD, som stammer fra mælkesyrebakterieteknologien, og som lader resten af bakteriefloraen på huden være.

Huden er et sanseorgan
En anden vigtig funktion, vores hud har, er, at den fungerer som vores sanseorgan. Det tykkeste hudlag, læderhuden, består af mange sanseceller, der er forbundet med nervesystemet og registrerer berøring, smerte og tryk. Det betyder, at når huden registrerer smerte, så reagerer den reflektorisk, så kroppen undgår yderligere skade.

Beskytter mod væsketab
Huden er vandtæt og beskytter os mod væsketab. Det er derfor vigtigt, at vi passer på vores hud, så der ikke forekommer væskefordampning. Er huden beskadiget kan det medføre væsketab, som blandt andet kan give dig tør hud.

Generelt er det vigtigt, at vi indtager rigeligt med vand, da det ellers kan have konsekvenser for blandt andet vores fordøjelse og velbefindende. Derudover kan det i visse tilfælde ses på huden, hvis vi ikke får væske nok. Huden kan se tør ud, rynkerne bliver tydeligere og vores læber kan have tendens til at blive tørre.

Hudens termostatfunktion
Vores hud beskytter os både mod varme og kulde. Lige under huden er vores sansereceptorer, de såkaldte varme- og kuldereceptorer, der registrerer, hvorvidt hudtemperaturen stiger eller falder. Når vi har det meget varmt, kan huden ved fordampning afgive varme, så vi afkøles. Det er altså en nedkøling af kroppen, der forekommer, når vi sveder. På den anden side kan huden også rejse alle de små hår, vi har, så der skabes et isolerende lag, når vi fryser.

Der er desværre ingen produkter tilknyttet denne varegruppe.

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere