Tør hud - få gode råd til pleje af huden

Tør hud - få gode råd til pleje af huden

Måske har du før hørt om, at der findes forskellige hudtyper, men aldrig rigtig sat dig ind i dem? Det kan du med fordel gøre, for ved at kende til din egen hudtype bliver det nemmere at passe bedst muligt på din ansigtshud med den helt rigtige hudplejerutine og de bedste produkter til lige præcis din hudtype. Groft sagt kan man sige, at der findes fem forskellige hudtyper:

I dette blogindlæg gør vi dig klogere på alt det, der er værd at vide om tør hud. Tør hud og fedtet hud er hinandens modsætninger. Om du har det ene eller det andet eller måske en helt tredje hudtype afhænger i høj grad af antallet af talgkirtler i huden og dens evne til at holde på fugten. Har du tør hud, vil det ofte være nødvendigt at hjælpe huden med at bibeholde et godt fugtniveau ved hjælp af gode cremer. 


Generne spiller også en rolle, når det kommer til hudtype, og er der tendens til tør hud i din familie, så kan du meget vel også have det i større eller mindre grad. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tør hud i ansigtet findes i mange forskellige grader. Vores hudtype er medfødt, og den kan vi ikke ændre på, men til gengæld er det muligt at gøre forskellige ting, der får de konkrete problematikker, der er forbundet med denne hudtype, til at forsvinde helt. 

Tør hud forveksles ofte med sensitiv hud, men den sensitive hud er ofte mere rød, end den er tør, og samtidig vil den sensitive hud reagere ekstra kraftigt på for eksempel kosmetik, sæbe, vind og sol. Ved overdreven vask med vand og sæbe samt ekstrem soldyrkning kan huden også føles tør, men dette ændrer sig typisk, når der skæres ned for dette igen. Der er altså forskel på, om du har tør hud som hudtype, eller om den tørre hud er blevet fremprovokeret af ydre faktorer. 
 

 

Sådan ved du, om du har tør hud

Der er flere forskellige ting, du kan kigge efter for at finde ud af, om du har tør hud. Denne hudtype er kendetegnet ved:

  • Stram hud – Særligt lige efter et bad kan huden føles stram. Samtidig kan huden være lidt trist i farven. 
  • Skallende hud – Hvis du fra tid til anden oplever, at din hud skaller og falder af og måske også klør, så kan det også være et tegn på tør hud. 
  • Fine linjer og rynker – Tør hud har øget tendens til fine linjer og rynker. 
  • Irritation – Tør hud har vil ofte blive irriteret, fordi hudens barriere er svækket. 

Særligt om vinteren vil personer med tør hud kunne se effekten af skiftet fra opvarmede boliger og til det kolde vintervejr på deres hud, da det virker særligt udtørrende på huden. Tør hud har en talgproduktion, der er lige i underkanten, og det medvirker til, at det kan være svært at opretholde en god fugtbalance. Tør hud har brug for ekstra fugt og fedt, og det er derfor vigtigt, at du inkorporerer det i din hudplejerutine. 

 

Hvordan passer jeg bedst på tør hud?

Har du tør hud i ansigtet og måske også på resten af kroppen, så kan du med fordel gå på udkig efter creme til tør hud. Her er det en god idé at vælge en ansigtscreme til tør hud til dit ansigt og en body lotion, der er lavet til tør hud, til resten af kroppen. 

Som navnet antyder, så har tør hud brug for masser af fugt. Men inden du vælger den første og bedste creme og smører et tykt lag på, så læs gerne ingredienslisten. Tør hud har nemlig en tendens til også at være særligt sensitiv. 

Tør hud i ansigtet skal plejes ekstra nænsomt, da den har en tendens til at reagere på skrappe produkter. Derfor vil du kunne opleve, at din tørre hud reagerer negativt på unaturlige ingredienser som kemikalier og parfumer. Derfor er den en god ide at gå efter en creme mod tør hud, der typisk ikke vil indeholde disse ingredienser. 

Med creme til tør hud kan du gøre dit for at fugte den udefra, og samtidig er det også en god idé at fugte den indefra ved at drikke masser af vand. Gerne 1,5-2 liter om dagen og mere, hvis det er varmt udenfor. Ud over at drikke rigeligt med væske, kan du også se på din kost og sikre dig, at du får nok vitaminer og mineraler.
 

Pleje af tør hud

En god måde at pleje tør hud på er ved at give den fugt i mange lag i form af forskellige produkter. For eksempel kan du starte med en skintonic eller en ansigtsmist og herefter et lag serum. Slut gerne af med creme mod tør hud og også olie, hvis du føler, din hud har brug for det. Det kan måske virke ulogisk at eksfoliere tør hud, men det er faktisk en god måde, hvorpå man kan øge hudens absorptionsevne. På den måde kan dine cremer, olier og sera virkelig få lov til at virke efter en god omgang eksfoliering. 

Til eksfoliering af tør hud i ansigtet kan du vælge en kemisk eller en mekanisk peeling. Den kemiske peeling kan udføres ved hjælp af produkter med syre eller enzymer, mens mekanisk peeling er med små skrubbbekorn. Da tør hud let bliver irriteret, skal du gå yderst forsigtigt til værks, hvis du gør brug af den mekaniske eksfoliering. Uanset hvordan du vælger at eksfoliere huden, så husk at give den godt med fugt med en ansigtscreme til tør hud efterfølgende.

 Der findes forskellige grader af tør hud, og vi anbefaler derfor, at du mærker dig frem i forhold til, om eksfoliering giver mening for dig og din hud. Oplever du rødme og irritation efterfølgende, så gå gerne uden om dette. 
Også når det kommer til dine badevaner kan du passe bedst muligt på din tørre hud. Først og fremmest bør du undgå alt for lange og varme bade, da det udtørrer huden. Når du bruger sæbe, og det gælder både til ansigt og krop, så brug gerne en mild en af slagsen og i meget få mængder. Når du træder ud af badet, kan du med fordel duppe huden tør frem for at gnide den tør.

 

De rette produkter til tør hud

Ved at bruge de rette produkter kan du gøre dit for, at din tørre hud får en dejlig glød og en blød tekstur. Når du har tør hud, så er det vigtigt med gode hudplejerutiner både morgen og aften. Vores vigtigste anbefaling går på at anvende en creme, der er lavet til tør hud i ansigtet. Dog skal du ikke undgå at rense huden helt, da det også med tør hud er vigtigt at frigøre huden for makeup og sebum samt den snavs, som er kommet på huden i løbet af dagen. Har du tør hud, er det blot vigtigt at undgå renseprodukter, der er alt for skrappe ved huden. LACTOClear™ Anti-Blemish Face Wash er udviklet specielt til sart og følsom hud og kan derfor bruges af alle og er også velegnet til tør hud i ansigtet. Du trykker blot på pumpen, hvorefter det blødeste skum vil komme ud og kan masseres ind i huden med cirkulære bevægelser. Herefter skylles der efter med vand.

Da vand kan virke udtørrende på huden, kan du overveje at anvende en miccelar water enten morgen eller aften. Med den kan du rense huden på nænsom vis helt uden brug af vand. 

Når huden er blevet renset, er det særligt med tør hud vigtigt med en god gang fugt. Her kan du give din hud et lag LACTOClear™ Anti-Blemish Active Cream. Den går ind og plejer huden og sørger for, at den ikke udtørrer. Med et indhold af glycerin trænger den nemt ind i huden og fungerer som en god fugtgiver til huden. Derudover har den også et indhold af squalane, som fungerer som en både fugtgivende og beroligende smørelse på den tørre hud, og som samtidig danner en beskyttende hinde helt uden at stoppe porerne til. Ansigtscremen er helt fri for parfume og salicylsyre, som ellers kan virke irriterende og udtørrende på den i forvejen tørre hud. Er din hud ekstra tør, så kan du med fordel supplere med en god serum eller ansigtsolie. 

Med daglig rens og fugt er du godt på vej til at passe bedst muligt på din tørre hud. Samtidig er det vigtigt at beskytte huden mod solens stråler, da de kan virke udtørrende. Du kan også gøre dit for at pleje huden indefra ved at drikke rigeligt med vand. Får du skabt en god hudplejerutine og sørger du samtidig for at følge de to ovenstående råd, så har du gjort dit for at passe bedst muligt på den tørre hud.