Rødme - sådan kommer du det til livs

Rødme - sådan kommer du det til livs

Rødme i ansigtet kan være mange ting. Du kender det sikkert fra dig selv – røde kinder efter en frisk gå tur, specielt når det er koldt i vejret. Ofte forsvinder rødmen efter et stykke tid og huden fremstår fin og normal igen. 

Rødme kan komme og gå, optræde som pletter på huden eller måske er det en følgesvend der uanset, hvordan du prøver for at komme rødmen til livs, stadig generer og påvirker din livskvalitet. 

Der kan være mange årsager til du oplever rødme. Måske har du sensitiv hud, som kræver de rette plejeprodukter.

Men der kan også være en dybereliggende årsag. Det kan være rosacea, som fra tid til anden blusser op eller som konstant er i “udbrud”.

En anden mulighed er uren hud plaget af bumser, der får huden til at fremstå rød og betændt.

Forkerte plejeprodukter og rutiner kan også gøre at din hud rødmer og blusser op.

Årsager kan være mange, læs med nedenfor og bliv klogere på nogle af de mest kendte årsager til rødme. 

Tre LactoClear produkter

Hvorfor opstår rødme?

Som sagt kan der være mange årsager til du har problemer med rødme. De mest almindelige er Rosacea og bumser/akne.

 

Rosacea og rødme i ansigtet

Rosacea er en kronisk betændelse i huden i ansigtet. Ofte starter rødmen midt i ansigtet og breder sig efterhånden. Det kan føles som en prikken i huden, samtidig med huden på kinder, i panden og på næsen bliver let fortykket.

Der kan også opstå knopper og bumser, der er dog ikke tale om akne.

Ved Rosacea vil blodkar på næse og kinder udvide sig, samtidig med at bumser og knopper breder sig yderligere. Årsagen til Rosacea er ikke kendt, men kan skyldes en kombination af arv og miljøfaktorer.  Samtidig kan sollys, temperatursvingninger, varm mad og drikke påvirke huden. Medicin, der udvider blodkarrene – det kan f.eks være mod for højt blodtryk eller cremer, der indeholder binyrebarkhormon, kan også fremprovokere Rosacea og rødme. 

 

Akne

Akne er en betændelsestilstand i de talgkirtler og hårsække, som findes i ansigtet og på øverste del af overkroppen. Komedoner (hudorme) opstår ved at talg ophobes i talgkirtlerne. De kan fremstå som hvide og mørke prikker. Opstår der betændelse bliver de røde og udvikler sig til bumser fyldt med pus. 

Symptomerne på akne er forskellige hudforandringer. Det kan være åbne og lukkede komedoner, røde og ømme knopper, knuder og bumser (fyldt med pus). Alt dette vil kunne ses i ansigt, brystet og den øverste del af ryggen. Uren hud er almindeligt hos teenagere. Men bliver det værre eller har man som voksen fortsat problemer, skal man søge læge.

LactoClear Active Cream

Hvordan kan rødme behandles?

Det kan være svært at forstå din hud og finde en forklaring på, hvorfor den reagerer som den gør. 

Årsagerne til rødme kan være mange og går du til lægen, kan du få diverse cremer og piller på recept. De kan afhjælpe og måske helt bekæmpe din rødme, men det kan også være skrappe ting at behandle med.

Derfor kan det være en fordel at starte med at se på din hudpleje. Den ansigtsrens og creme du bruger, kan irritere din i forvejen sensitive hud. 

Bumser og akne er forårsaget af en bakterien P.acnes, hvorimod rosacea er en kronisk betændelsen i huden. 

Den seneste tid er et nyt ord dukket op, nemlig maskne. Det dækker over de hudproblemer, der kan opstå, hvis du bruger mundbind. Det kan være rødme og bumser, du får problemer med eller en generel irritation i det område, som mundbindet dækker. Her vil god og nænsom pleje, være et skridt på vejen til at afhjælpe problemet.

Bakterien som forårsager akne kan oftest med den rette behandling bekæmpes. Mælkesyren vil nemlig nedbryde de bakterier, der er årsagen til bumserne. 

Hvorimod rosacea med de rette plejeprodukter kan dæmpes eller afhjælpes let.

Har du uren hud vil du oftest kunne se store fremskridt på bare få uger. 

Vores hudpleje til uren hud er nemlig udviklet med særlig fokus på nænsom, men effektiv pleje og behandling af hudens tilstand. 

Produkt trykkes ud på fingeren

Få frisk og fin hud med LACTOclear

Hos LACTOclear har vi skiftet kemikalier og tilsætningsstoffer ud med probiotika, som er grundstenen i vores produkter. Produkterne er klinisk dokumenterede og kan ved hjælp af probiotisk teknologi forbedre din huds tilstand.
Derfor har vi hos LACTOclear valgt at fokusere på naturlig hudpleje, som er uden skrappe ingredienser. En irriteret og sensitiv hud skal behandles nænsomt og ikke udsættes for plejemidler, der i sidste kan være årsag til mere rødme. Vores mission er nemlig at alle skal have mulighed for en flot og ren hud.