Fire testpersoner, fire historier med uren hud

Fire testpersoner, fire historier med uren hud
Fire testpersoner, fire historier med uren hud


Dårlig selvtillid, tørhed, smerte, usikkerhed, højhalsede bluser, isolation og brugen af meget makeup. Historierne omkring det at have uren hud er meget forskellige. En ting har de dog som regel til fælles: Uren hud påvirker vores liv og ofte i en negativ retning. Tidligere på året søgte vi en række testpersoner, som havde lyst til at prøve, hvad LACTOClear kunne gøre for deres urene hud. Nu har vi fundet fire, der skal teste LACTOClear hudplejeserien de næste par måneder. Her er deres indledende historier. Vi glæder os til at følge dem i deres rejse med LACTOClear og mod færre urenheder.  



Anne, 25 år: ”Jeg har en drøm om, at min hud sagtens kan blive pæn” 

Anne har døjet med uren hud i 3-4 år. Særligt på hagen, panden og kinderne har hun oplevet, at hun slår ud med bumser igen og igen.  
 
”Jeg får vel 1-2 nye bumser hver evig eneste uge. Og hvis ikke, så har det været en perfekt uge!” fortæller sygeplejerskestuderende Anne, der har forsøgt at bekæmpe sin urene hud i et par år, men som også har oplevet, at huden er blevet meget tør, rød, hævet og varm af produkterne.  
 
”Jeg har brugt en del concealer og foundation for at skjule mine urenheder. Nu forsøger jeg at have et mere naturligt look og har jo egentligt også kun urenheder i mild form, men alligevel kan jeg ikke lade være med at føle skam og en vis usikkerhed, når jeg igen-igen får en bums.” 

 

Freja, 26 år: ”Der er gode, og der er MEGET dårlige perioder …” 

”Jeg føler lidt, jeg har haft uren hud hele mit liv! Men det startede vel i 7. eller 8 klasse og har været sådan lige siden,” fortæller Freja, som har oplevet små opture og mange nedture med sin urene hud, der primært har fordelt sig på kinder, i panden og på hagen i form af hudorme og bumser.  
 
”Jeg har prøvet alt muligt, siden jeg var omkring 14 år. Jeg har sågar forsøgt mig med Basiron. Det er vel 5-6 år siden. Men det tørrede min hud helt ud af, og det hjalp faktisk ikke.” 
 

”I det hele taget har jeg døjet med, at min hud er begyndt at skalle, og at jeg har slået ud, når jeg har brugt hudplejeprodukter til uren hud. Så jeg har virkelig ikke gode erfaringer. I stedet forsøger jeg at dække det hele med foundation, pudder og concealer. Men det ville bare være så rart, hvis man kunne gå ud uden at skulle bruge halvanden time på at ’tage en maske på’, når man bare lige skal mødes med en veninde til frokost,” fortæller Freja, der til dagligt læser jura. 

 

Katrine, 22 år: ”Min hud gør, at jeg føler mig usikker” 

Katrine, der læser til ergoterapeut, har døjet med hudorme, store porer og bumser, siden hun var teenager. For fire år siden begyndte hun dog pludseligt også at udvikle store og meget ømme bumser under huden. 
 
”Det skete i forbindelse med, at jeg skiftede fra p-piller til hormonspiral. Så jeg skiftede selvfølgelig tilbage til p-pillerne, og det blev min hud så bare endnu værre af! Nu har jeg droppet p-pillerne helt, men min hud er desværre ikke blevet bedre,” fortæller Katrine, der stadig oplever de mere dybe bumser under huden i længere perioder, hvilket har efterladt store mørke ar på hendes hud.  
 
”De her bumser, der sidder under huden, er ofte aktive i flere uger, så min hud føles nærmest konstant betændt og hævet. Jeg er også tit meget sart og øm i ansigtet og på halsen,” forklarer hun.  
 
Det har ellers ikke skortet på forsøg på at komme den urene hud til livs. Katrine føler, hun har prøvet sådan cirka alt: 
 
”Jeg har brugt mange produkter målrettet uren hud. Men jeg oplever desværre tit, at de enten ikke har en effekt, eller at de skaber flere problemer, end de afhjælper. Fx har jeg oplevet at få meget fedtet hud, tør hud, eksem, kløe, rødme og hævelser. Og så er man jo lige vidt. Jeg har endda for nyligt forsøgt mig med p-piller igen, fordi det skulle mindske urenhederne, men igen blev det kun værre.” 
 
Katrine mærker, at bumserne påvirker hendes liv rigtig meget, og hun bruger en del makeup for at skjule urenhederne.  
 
”Jeg bruger jo enorme mængder makeup! Det irriterer også huden og gør, at urenhederne bliver røde og betændte, og at huden heler langsommere. Og når jeg tager et billede af mig selv, bruger jeg virkelig lang tid på at redigere bumser og urenheder væk. I det hele taget har min hud betydet, at jeg har ret lavt selvværd. Jeg har oplevet angst og i perioder har isoleret mig fra venner og familie.” 
 

Anne-Sofie, 23 år: ”Jeg er rigtig ØV over min hud!” 

Anne-Sofie har døjet med uren hud i cirka 3 år. I den periode har hun prøvet flere produkter – heriblandt håndkøbsprodukter mod uren hud.  
 
”Min urene hud kom ret pludseligt, kan jeg huske. Jeg har siden prøvet alt muligt, fordi jeg bare ikke helt har vidst, hvad jeg skulle stille op. Det betyder også, at jeg har brugt virkelig mange penge på at forsøge at bekæmpe mine bumser. Jeg har bl.a. forsøgt med Basiron og Clindoxyl, som er virkeligt hårde mod huden. Lige lidt har det hjulpet,” forklarer Anne-Sofie, der læser til pædagog. 
 
”Det er bare så øv, fordi man hver gang tænker, at nu må det da virke. Det har det bare ikke gjort. Til gengæld har de mange krasse produkter betydet, at jeg har døjet med tør, rød og rigtig irriteret hud, som har kløet meget. Til sidst er jeg endt med at skjule mit ansigt for venner og familie med makeup eller højhalsede bluser. Men min hud gør også rigtig ondt, når jeg har meget makeup på, så det er ikke en god kombi. Men det er heller ikke rart hele tiden at blive spurgt, hvad der dog er sket med min hud, når jeg ikke har makeup på,” slutter Anne-Sofie. 
 
Anne-Sofie, Anne, Katrine og Freja er alle fire blevet udstyret med LACTOClear hudplejeprodukter til de kommende måneder, så de kan se og opleve på egen hud, hvad produkterne kan gøre for deres hud. Vi glæder os til at tjekke ind med dem og se, hvordan det er gået, om nogle uger.