Guide til koreansk hudpleje – hvad er op og ned på den populære skønhedstrend?

Guide til koreansk hudpleje – hvad er op og ned på den populære skønhedstrend?

Du har sikkert hørt om begrebet koreansk hudpleje før. Men måske undrer du dig over, hvad det egentlig er? 

Vi kan godt forstå, at du er lidt forvirret. Begrebet dækker nemlig både over en gruppe af skønhedsprodukter og en hel filosofi omkring hudpleje. 

Koreansk hudpleje er blevet et kæmpe hit hos rigtig mange danskere. Men før du er klar til at prøve konceptet af, anbefaler vi dig at læse denne guide. Her sætter vi dig nemlig ind i alt, der er værd at vide om den asiatiske skønhedstrend. 

Hvad er koreansk hudpleje?

For mange danskere er hudpleje noget, som vi lidt forhastet ordner om morgenen på vej ud ad døren eller om aftenen, når vi halvtrætte er på vej i seng. Derfor bliver plejerutinen mest af alt et nødvendigt onde. Vi gør det, fordi vi gerne vil passe på vores hud. Men vi ville helst spare tiden, hvis vi kunne.

Med koreansk hudpleje er det anderledes. Her handler det om at tage sig tiden til at gøre noget godt for sig selv. Kombineret med nogle af de mest moderne produkter på markedet er denne tilgang til hudpleje derfor en god opskrift på sundere og mere balanceret hud.

En filosofi omkring hudpleje

Koreansk hudpleje handler derfor ikke kun om produkterne – selvom det bestemt også er en stor del af trenden. Det handler også om, hvordan du anvender dem. Derfor er denne type af hudpleje lige så meget en filosofi som et brand.

Det vigtigste element i filosofien er velvære. Gennem et ritual bestående af forskellige trin og forskellige produkter er målet at fugte og balancere huden. På den måde behandler du ikke kun eventuelle hudproblemer. Du forebygger dem også.

Samtidig er ritualet med til at etablere et rum, hvor du kobler af og forkæler dig selv. Her handler det ikke om, at det skal gå hurtigt – men om at du skal føle dig i balance på udenpå og indeni. 

Sydkorea – eksperter inden for skønhedsprodukter

Konceptet bag den koreanske hudpleje stammer fra Sydkorea. Dette land, der er kendt for at være innovative og nytænkende, når det kommer til skønhedsprodukter og hudpleje. 

Derfor har sydkoreanerne efterhånden etableret sig som eksperter indenfor feltet. De er særlig gode, når det kommer til at anvende naturens egne materialer. Dem bruger de til at skabe effektiv hudpleje, der skåner og beskytter huden. 

Det er disse produkter, du bruger, når du kaster dig over din koreanske hudplejerutine. 


Probiotic skincare system til koreansk hudpleje på grøn baggrund med blomster

Hvem kan bruge det?

Alle kan få glæde af koreansk hudpleje. Idéen er nemlig at forebygge slid, skader og hudsygdomme ved at holde huden frisk og sund. 

Når det så er sagt, så er der rigtig mange forskellige plejeprodukter inden for denne genre. Mens nogle af faste bestanddele af den klassiske koreanske hudplejerutine, er andre resultater af avanceret ny teknologi og innovation hos de dygtige producenter.

Derfor er det værd at tænke lidt over om nogle produkter – og nogle trin af hudplejerutinen – er more kompatible med din hudtype end andre. Et godt eksempel er dig, som døjer med bumser og uren hud

Koreansk hudpleje mod uren hud

Mange mener, at koreansk hudpleje produkter er med til at dæmpe udbrud af uren hud. Det skyldes, at teknikken bringer både hud og sind i balance. Dermed er der mindre risiko for at få bumser og andre urenheder. 

Til gengæld er det langt fra alle koreanske hudplejeprodukter, som er rettet mod at bekæmpe uren hud. Hvis du døjer meget med dette problem, kan det derfor være en god idé at vælge et produkt specielt udviklet til dette formål.

For eksempel tilbyder vi hos LACTOClears hudpleje, der aktivt går til angreb på bumser. Produkterne bruger varmebehandlede mælkesyrebakterier til at nedkæmpe urenhederne. Denne teknik efterlader huden sund og affugtet efterfølgende. 

LACTOClear er et koreansk og dansk samarbejde. Derfor indeholder vores produkter al den gode filosofi bag den koreanske hudpleje, kombineret med en videnskabelig tilgang til bekæmpelsen af uren hud. 

Koreansk hudplejerutine

Hvis du virkelig ønsker at tage den koreanske skønhedstrend til dig, kan du kaste dig over en koreansk hudpleje rutine morgen og aften. Husk at rutinen fungerer bedst, hvis du sætter god tid af til den. 

Den koreanske hudplejerutine har primært fokus på ansigt og hals. På det koreanske marked kan du dog sagtens finde produkter til resten af kroppen. 

Disse produkter skal du bruge

Der hersker en del uenighed om, hvor mange trin en koreansk hudplejerutine reelt bør bestå af. Nogle siger 10 trin, andre 17 og andre igen endnu flere.

Hvis du skal gøre det rigtigt, er der dog 10 produkter, som du ikke kan undvære. De kommer her i rækkefølge:

  1. En renseolie
     
  2. Vandbaseret skumrens
     
  3. En eksfoliator (de fleste koreanske eksfoliatorer er baseret på frugtsyre frem for sukker. Det er mere skånsomt for huden)
     
  4. Toner (produktet minder om en klassisk skintonic, men er typisk mere skånsomt ved huden. Derfor må de to endelig ikke forveksles)
     
  5. Essens (dette produkt er ikke særlig kendt i vesten, men kan efterhånden fås i de fleste vestlige lande)
     
  6. Serum (gerne målrettet din hudtype)
     
  7. Ansigtsmaske (det mest almindelige i Korea er sheet-masker, da de er nemme at bruge)
     
  8. Øjencreme
     
  9. Creme
     
  10. Solcreme 

 

Du kan selvfølgelig vælge at bruge de produkter, som du allerede har derhjemme. Men hvis du ønsker at opleve den fulde effekt af den koreanske metode, er det en god idé at bruge koreanske hudplejeprodukter. De er nemlig designet til at komplimentere hinanden.

Du kan læse mere om de forskellige typer af koreansk hudpleje her. 

Rutinen trin for trin

Med alle dine produkter linet op, er du klar til at gå i gang med din rutine. Rutinen kan som sagt have færre eller flere trin, alt efter hvem du spørger. Normalt vil hvert trin dog knytte sig til ét produkt. 

Vores gennemgang af en koreansk hudpleje rutine tager derfor udgangspunkt i listen af produkter ovenfor:

  1. Vask makeup og snavs af ansigtet med din renseolie. Renseolien er den mest effektive metode til at sikre dig, at dit ansigt er fri for dækkende lag.
     
  2. Vask nu ansigtet med din renseskum. Renseskummen åbner porerne og gør huden mere modtagelig over for resten af rutinen.
     
  3. Fjern de døde hudceller i ansigtet med en eksfoliering. Det er vigtigt at huske, at du kun bør eksfoliere én eller to gange om ugen. Ellers bliver huden irriteret. 
     
  4. Påfør din toner, for eksempel med en vatrondel. Lad huden tørre.
     
  5. Påfør nu din essens, enten med hænderne eller en vatrondel. 
     
  6. Fordel din serum i hænderne – husk at nogle dråber typisk er nok. Massér den ind på de steder, som har størst behov. 
     
  7. Nu er det tid til en sheet-maske. Fordelen ved denne type af maske er, at du nemt kan sætte den direkte på ansigtet. Når den har siddet længe nok, kan du fjerne den og massere den resterende gel ind i huden. 
     
  8. Når du er færdig med masken, påfører du den fugtgivende øjencreme over og under øjet.
     
  9. Herefter påfører du fugtighedscremen. Denne creme er vigtigt, fordi den står for at give huden den største andel af fugt. 
     
  10. Til sidst slutter du af med en solcreme. Du kan eventuelt vælge at slå de sidste to trin sammen ved at vælge en fugtighedscreme med solfaktor. 
     

 

Det kan tage lang tid at gennemføre alle 10 trin af denne rutine. Derfor er det ikke sikkert, at du har mulighed for at gøre det hver dag. Du kan gøre rutinen mere overskuelig ved at placere dine hudplejeprodukter i den rigtige rækkefølge på dine hylder.

Husk at du også kan komme langt ved at korte den ned og kun gennemføre nogle af dem. På den måde kan du stadig opnå et rigtig fint resultat. 

Derfor virker det 

Når du giver din hud så meget kærlighed hver eneste dag, gør du den stærk og resistent over for påvirkninger ude- og indefra. Det gør den mindre modtagelig over for stress, hormonel ubalance og alderstegn. 

Når koreansk hudpleje virker så godt, skyldes det derfor, at den ikke kun behandler konkrete problemer, men også forebygger. 

Hvor kan man købe koreansk hudpleje i Danmark?

fundet vej til Danmark. Dette samme gælder for de mange produkter. Heldigvis er der efterhånden rigtig meget at vælge mellem indenfor koreansk hudpleje i Danmark.

Nogle mærker har lavet aftaler med nogle af de store forhandlere, og kan derfor købes i butikker rundt omkring. Hos LACTOClear samarbejder vi for eksempel med to af Danmarks førende apotekerkæder. Det betyder, at du kan købe LACTOClear produkterne på dit lokale apotek. 

Men ellers er internettet et rigtig godt sted at finde dine koreanske hudplejeprodukter. Her kan du bestille dine favoritter hjem fra de forskellige online forhandlere. Men du kan også bruge internettet til at få endnu flere råd og tips til, hvordan du opnår den bedste hudplejerutine. 

Du kan købe LACTOClears produkter hos følgende forhandlere:

webapoteket.dk
apotekeren.dk
dinapoteker.dk
apopro.dk
skinsense.dk

Få råd og vejledning på internettet

Der er nemlig efterhånden dukket flere gode koreansk hudpleje blogs op rundt omkring. Udover det, så kan du også vælge at gå på Youtube. Her finder du flere gode videoer, hvor bloggere demonstrerer hvordan de bruger de forskellige produkter. 

Fordele og ulemper 

Nu har du efterhånden fået et detaljeret indblik i filosofien bag og anvendelsen af koreansk hudpleje. Men inden du endelig beslutter dig for, om det er noget for dig, så lad os lige kigge lidt på fordele og ulemper ved metoden.

Vi starter med ulemperne:

  • Det tager tid at gøre det ordentligt
  • Det kræver mange forskellige produkter, så det kan være dyrt

Og så fordelene:

  • En mere helhedsorienteret hudpleje, der fokuserer på alle aspekterne ved en sund hud
  • Forebyggelse frem for symptombehandling
  • Anvender moderne og fremsynet teknologi i produktionen 

Du kan selv vurdere, om de gode ting ved koreansk hudpleje opvejer de besværlige. Eller du kan skabe dig din helt egen rutine, som kombinerer det bedste ved denne filosofi med dine egne hverdagstricks. 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af LactoClear (@lactoclear) den