Guide til hudorme: Derfor opstår de og sådan fjerner du dem

Guide til hudorme: Derfor opstår de og sådan fjerner du dem

Hudorme er ofte et af symptomerne på uren hud eller akne. Det er også et ganske normalt hudproblem, som rigtig mange danskere døjer med. Det gælder især for teenagere, men også for mange voksne. 

På trods af det lidt sjove navn, er der altså ikke meget dyr over dine hudorme – bortset fra at de netop godt kan ligne små orme, når du presser dem ud. De kan dog godt være rigtig irriterende. Især for dig, som har mange af dem. 

I denne guide til hudorme giver vi dig al den information, du skal bruge, for at fjerne og forebygge hudorme. Vi kommer også rundt om, hvad hudorme er, og hvorfor de opstår – og forklarer hvorfor du, der har dette problem, kan have fordel af en mere generel behandling af uren hud. 


Indhold af artiklen

Hvad er hudorme?

Du vil typisk kunne spotte en hudorm som en mørk eller lys prik i huden på ansigtet, skuldrene eller brystkassen. Ansigtet er klart det sted, hvor flest oplever hudorme – især i området omkring næsen, på hagen og mellem øjenbrynene. 

En hudorm er en talgkirtel, som stopper til. Talgkirtlerne sidder overalt i ansigtet og er den del af hudens naturlige fedtproduktion. Men hvis hudens overflade er blokeret af eksempelvis døde hudceller eller tung makeup, kan det tilstoppe kirtlerne. På den måde kan talget ikke komme ud. I stedet samler det sig i de små, farvede prikker, vi kender som hudorme. 

Hudorme er ikke direkte skadelige, men ser ikke særlig pæne ud. Ofte er hudorme også et symptom på en hud i ubalance. Derfor er det godt at sætte dig ind i, hvad årsagerne til problemet kan være.  

Hvorfor opstår hudorme?

Som vi allerede har beskrevet, er hudorme et resultat af tilstoppede talgkirtler i huden. Hvis du har tendens til at bruge meget creme eller makeup, kan du risikere, at dine kirtler oftere vil stoppe til. 

Nogle mennesker har også svært ved at udskille de døde celler fra huden. Det kan være noget genetisk, som kan være en medvirkende faktor.  

Den bagvedliggende årsag til dine hudorme er dog højst sandsynlig hormonel. Når din krop producerer kønshormoner, øges samtidig produktionen af talg. Hvis du oplever en hormonel ubalance – for eksempel på grund af pubertet, menstruation eller graviditet – kan du sagtens risikere, at du får flere hudorme end normalt. 


Lactoclear produkt mod bumser og hudorme

Hudorme kommer sjældent alene

Hudorme opstår således ikke ud af ingenting. Det betyder også, at de små talgknolde tit er symptomer på andre hudproblemer- eller lidelser. 

Det er vigtigt at understrege, at det ikke altid er tilfældet. Nogle gange er det netop bare dine makeup- eller hudplejerutiner, som du skal ændre lidt på. Det har vi flere gode råd til her.  

Hudorme og akne

Hudorme kan dog være et symptom på akne, som er en hormonelt og bakterielt betinget hudlidelse, som giver slemme tilfælde af uren hud. Ofte er akne et resultat af forskellige faktorer – for eksempel en overaktiv fedtproduktion som resultat af hormonel ubalance. 

 

Der findes masser af hudpleje, som kan være med til at bekæmpe uren hud. Blandt andet tilbyder vi hos LACTOClear effektiv bumsecreme, der genskaber hudens balance og plejer udsat hud. 

Hudorme kan nogle gange være det første tegn på begyndende akne. Derfor er det en god idé at holde øje med, om dine hudorme udvikler sig og bliver betændte. 

Problemer med at udskille døde hudceller 

En anden årsag til hudorme kan være, at din hud ikke kommer ordentligt af med døde hudceller. Hos nogle hudtyper ses det, at den døde hud har tendens til at blive siddende på ansigtet og skalle af. Det giver ikke bare en træt og glansløs hud. Det resulterer også i urenheder for eksempel hudorme.

Har du en mistanke om, at dette problem er årsagen til dine hudorme? Så er det heldigvis forholdsvis nemt at komme til livs. Med et godt produkt til eksfoliering af huden kan du nemlig forny din hud og holde dine porrer rene. 

Sådan fjerner du hudorme

Nu kommer vi til det spørgsmål, som nok virkelig presser sig på for dig med hudorme. For hudorme er irriterende at se på. Jo større de er, jo mere springer de i øjnene. 

Ligesom med bumser, knopper og cyster er hudorme tæt forbundet med det at have uren hud. Og selvom uren hud egentlig er en meget misvisende betegnelse, så forbinder mange af os symptomerne med noget beskidt eller ulækkert. Derfor vil du naturligvis gerne af med dem. 

Der findes forskellige metoder til at fjerne hudorme. Nedenfor kan du læse lidt om de mest brugte. 


Lactoclear anti blemish spot ampoule mod bumser og hudorme på lyserød baggrund

Må hudorme presses? 

Det korte svar er ja. Det fortæller hudlæge Jørgen Esmann. For selvom du er vant til at få at vide, at urenheder i form af bumser og knopper helst ikke må presses, så må du i princippet gerne gå i gang med at fjerne dine hudorme på næsen og andre steder på kroppen. 

Det skyldes, at de fleste hudorme sidder helt yderligt ude i spidsen af porerne. Det er dem, man kalder sorte eller åbne hudorme. Disse urenheder indeholder typisk ikke de bakterier, som kan skabe betændelse. 

Fjern hudorme selv 

Der er dog én gylden regel, som du skal have for øje, inden du begynder at fjerne hudorme derhjemme. Hvis hudormen er nem at trykke ud, så går du bare i gang. Hvis den er genstridig, så bør du derimod stoppe.

Hvis du presser for hårdt og længe, kan du nemlig risikere at lave et ar. Før du klemmer er der desuden nogle andre ting, du skal tænke over:

  • God håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt og med sæbe, inden du kaster dig over hudormene. 
     
  • Dæk dine hænder. Med et stykke papir, en vatrondel eller en vatpind sørger du for, at bakterierne på dine fingre ikke kommer i kontakt med huden. 
     
  • Brug eventuelt et værktøj. Når du går til behandling hos en kosmetolog, kan du opleve, at behandleren bruger et såkaldt komedonspyd eller en hudorme-suger. Et komedonspyd er et lille metalredskab, som du kan bruge til at presse hudormene uden at røre ved dem. En hudorme-suger trækker til gengæld urenhederne ud af huden. Begge produkter til hjemmebrug kan købes hos mange apoteker og kosmetikforretninger.
     

Måske døjer du med rigtig mange hudorme. Det kan også være, at mange af dine hudorme er milier, også kaldet lukkede hudorme. Så er det ikke sikkert, at en hurtig lille hjemmebehandling giver dig det ønskede resultat. Her kan det være en god idé at opsøge professionel hjælp. 

Behandling hos læger og kosmetologer 

Hvis du ønsker en mere dybdegående og luksuriøs ansigtsbehandling end den, du kan lave derhjemme, kan du vælge at opsøge en kosmetolog. Her bliver du behandlet af en fagperson, som ved meget om uren hud. Kosmetologen kan hjælpe dig med at fjerne dine sorte hudorme på en effektiv og sikker måde.

Det er lækkert at få en god ansigtsbehandling. Kosmetologen vil helt sikkert også kunne vejlede dig i forhold til hudpleje og forebyggelse af hudorme. Men når det kommer til de rigtig genstridige, lukkede hudorme, kommer en kosmetolog til kort. 

Her er det bedst at opsøge en læge med speciale i hudsygdomme og hudpleje. Denne type af læger kaldes for dermatologer. En dermatolog har al den viden og alt det udstyr, som skal til for at fjerne de mest genstridige hudorme sikkert og effektivt. 

Forebyggende behandling

Det kan være effektivt at fjerne hudorme selv eller med professionel hjælp. For nogle kan det også være ret tilfredsstillende. Alligevel er det de færreste, som er glade for deres hudorme. Af den grund vil de heller ikke have, at de kommer igen. 

Derfor anbefaler vi, at du tænker over mulighederne for at forebygge hudorme. Det kan du både gøre ved at adressere de konkrete årsager til hudormene. Du kan også gøre det ved at forsøge at holde din hud sund til hverdag. 

Årsager til hudorme

At presse eller suge hudormene er symptombehandling. Behandlingen adresserer ikke årsagerne til hudproblemet. Derfor oplever langt de fleste, at deres hudorme kommer igen.

Derfor er det en god idé at sætte ind over for de bagvedliggende årsager til dine hudproblemer. Som tidligere nævnt kunne det for eksempel være en hormonel ubalance eller problemer med at komme af med de døde hudceller.

Eksfoliering og målrettet pleje kan være to rigtig gode løsninger løsninger. I videoen nedenunder får du forklaret, hvordan eksfolierende produkter kan virke forebyggende på hudorme: 

Hold huden sund – plejeprodukter og renserutiner 

En sund hud er en hud i balance. Og tit er det netop ubalance med for mange affaldsstoffer, for meget fedt eller for lidt fugt, som giver uren og akneramt hud. 

En god renserutine og de rigtige hudplejeprodukter kan gøre rigtig meget for din hud. Når du sætter dig ind i sagerne, vil du tit opdage, at du måske har brugt de helt forkerte remedier til at rense og fugte ansigtet. 

Men for at finde det helt rigtige match skal du først lære at forstå din hud. Vi guider dig her igennem de forskellige typer af hud. Herfra kan du begynde at overveje, om du vil have gavn af et af LACTOClears produkter – eller et af de mange andre gode alternativer på markedet. 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af LactoClear (@lactoclear) den