Sol, sommer, solcreme og uren hud

Sol, sommer, solcreme og uren hud

Den danske sommersol kaster i øjeblikket sit lys ned over de gader, der for blot få måneder siden var badet i regn. Det betyder, at det er nu, vi skal nyde solen og tanke op på D-vitamin. Vi har smidt vintertøjet, så solens lune stråler kan ramme vores blege hud, men hvad er det egentlig, vi udsætter vores hud for, når vi tager imod den varme sommersol? I dette blogindlæg kan du læse om solskader, solcreme, og hvordan du forebygger uren hud i sommermånederne. 

 

FOREBYGGER SOLCREME UREN HUD?

Det er vigtigt, at vi sørger for at passe og pleje vores hud – på ferie og herhjemme. 
Tidligere på året påpegede vi vigtigheden i at passe på huden i dette indlæg, og det er specielt vigtigt at tænke på huden nu, hvor solen endelig er begyndt at skinne. Til trods for, at sollys er en god kilde til D-vitamin, så øger sollys desværre også risikoen for hudkræft, tidlig aldring og pigmentering i huden, hvis man ikke passer på. Som om det ikke er nok, så kan længere tids ophold i solen nemlig også være årsag til uren hud. 


Når du opholder dig for længe i solen uden beskyttelse, så bliver den dybereliggende hud irriteret. Denne irritation fremprovokerer i nogle tilfælde bumser og uren hud. Dette kan forklare, hvorfor vi efter en sol- og badeferie måske oplever, at vores hud er ekstra uren. Ved at bruge solcreme, kan du mindske denne irritation og dermed minimere risikoen for uren hud forårsaget af solskade. 

Det er altså en misforståelse, at solcreme nødvendigvis tilstopper porerne og giver uren hud. Du kan læse mere om misforståelserne om solcreme nedenfor.
 

 

DU FÅR STADIG D-VITAMIN, SELVOM DU BRUGER SOLCREME MOD UREN HUD

Der findes mange forskellige meninger og myter om solcreme. Mange tror f.eks. fejlagtigt, at brugen af solcreme medfører, at man ikke får det vigtige D-vitamin. Det passer imidlertid ikke, da solcremen stadig lader en mængde UV-stråler passere. Selv når man sidder i skyggen, danner huden D-vitamin, der blandt andet er vigtig for et godt immunforsvar og dannelsen af blodceller. 


D-vitamin er nødvendig i mange henseender. For det første har vores knogler og muskler brug for det, hvis de skal forblive stærke. Får man ikke nok D-vitamin, kan det medføre, at vi får et svækket immunforsvar, som gør, at vi føler os trætte og uoplagte.


D-vitamin dannes i huden i løbet af sommerhalvåret, når den rammes af solens UV-stråler. Hen over sommerhalvåret, maj til september, er solens lys i Danmark så kraftig, at den nødvendige D-vitamin bliver dannet i løbet af få minutter i solen.


I det danske vinterhalvår, oktober til april, er solens stråler ikke specielt stærke. Derfor tærer huden på det lager af D-vitamin, du opbyggede i løbet af sommeren. I vinterhalvåret kan man derfor vælge at spæde sit vitaminlager op gennem kosten. Især fede fisk som fx laks, sild og makrel indeholder større mængder D-vitamin. Det er dog svært at få nok D-vitamin gennem maden, og derfor anbefales det, at man tager et supplement.
 
D-vitamin er essentielt for din sundhed, og om sommeren genopfyldes lageret, også selvom du bruger solcreme. Der er mange fordele ved brug af solcreme, og hvis du vælger den rigtige, kan du minimere risikoen for uren hud. Læs videre og hør mere om, hvad en god solcreme indeholder, og hvordan du vælger den rigtige solcreme til dig. 

 

BESKYT DIG SELV MED SOLCREME OG PRODUKTER MOD UREN HUD

Faktum er, at brugen af solcreme er nødvendig i forbindelse med at forebygge de skader, som solen kan forårsage. Det kan for eksempel være uren hud. Især huden i ansigtet er tynd, og derfor er en solcreme, der både indeholder UVA- og UVB-filter er et must. 


Derudover indeholder flere og flere solcremer beskyttelse mod IR-stråler, som også påvirker vores hud.


Hvis din ansigtscreme ikke allerede indeholder UVA- og UVB-filter, så kan du altid vælge at lægge et lag solcreme oven på din normale dagcreme. Det er oftest nemmere at finde oplysninger om UVA- og UVB-filtre på almindelige solcremer, frem for ansigtscremer med SPF (Sun Protection Factor). Samtidigt er det nemmere at dosere en solcreme ordentligt fremfor en dagcreme, som man smører på i et ganske tyndt lag. 


Husk på, at en solcreme tit er lidt federe i konsistensen end en normal ansigtscreme, så sørg for at arbejde begge produkter godt ind i huden. Den fede konsistens i solcreme kan opleves som et problem af folk, der i forvejen lider af tilstoppede porer og uren hud. Derfor kan du i det næste afsnit læse om, hvilken solcreme, du kan vælge til uren hud. 

 

VÆLG DEN RIGTIGE SOLCREME TIL UREN HUD

Hvis du har tendens til uren hud, kan solcremer med en fed konsistens være en udfordring for dig. Når man har uren hud, er det vigtigt, at man undgår at tilstoppe sine porer. Det er vigtigt, at du vælger en solcreme, der passer til din hudtype, så du kan holde din hud sund og smuk gennem hele sommeren. Her har vi samlet nogle tips til dig. 


•    Undgå ingredienser, der potentielt kan irritere huden. Det kan f.eks. være alkohol, parfume og olie. Kokosolie er ofte at finde i solcreme, men er faktisk for tung en olie til uren hud.
•    Vælg solcreme med både UVB- og UVA-beskyttelse og med fugtgivende ingredienser 
•    Vælg en solcreme med mineralsk solfilter, som ikke tilstopper porerne. Led efter Titaniumdioxid og Zinkoxid, som reflekterer de skadelige UV-stråler væk fra huden. 

Lad ikke uren hud stoppe dig fra at nyde sommersolen. Med den rigtige solcreme kan du sagtens beskytte din hud mod UV-stråler uden at tilstoppe dine porer. Husk at passe ekstra godt på din hud i de måneder, den er udsat for sol. Læs mere om hvordan i næste afsnit.


VÆLG LACTOClear TIL UREN HUD

I sommeren udsætter vi vores hud for mange ting, der kan forværre uren hud. Med produkter fra LACTOClear kan du komme disse problemer til livs. LACTOClear renser og plejer nemlig din udsatte hud, så du kan opbygge en strålende sommerglød uden at gå på kompromis med urenheder.

Vi anbefaler at du bruger et af vores LACTOClear sæt bestående af  

•    LACTOClear™ Anti-Blemish Face Wash - Nænsom ansigsvask som renser uden at udtørre 
•    LACTOClear™ Anti-Blemish Active Cream - tilfører huden tiltrængt næring, binder sig til P. acnes bakterien og genskaber balancen
•    LACTOClear™ Anti-Blemish Spot Ampoule - hurtig førstehjælp mod bumser og uren hud

Det er aldrig for sent at beskytte sig mod solskader. Bare husk hudplejen og solcremen, drik en masse vand, omgå solen med sund fornuft, og glæd dig over, at sommeren har ramt Danmark!